”Københavns centrum har brug for, at der tænkes nyt. København er ikke længere en lille hovedstad i et lille land, men kan og skal måle sig med store internationale metropoler som Berlin, London og Stockholm. Derfor er det vigtigt, at byens centrum er et spændende og smukt sted, hvor både københavnere og byens gæster kan færdes og få en god oplevelse ud af det.” (www3.KK.dk)

Tegnestuen var udvalgt til et internationalt parallelopdrag om byens udviklings potentiale i samarbejde med trafikingeniør Steve Tomlinson (London), OKRA Landskabsarkitekter (NL),  Det Fynske Kunstakademi, Lyskunstner Åsa Frankenberg (S), Forsker og videokunstner Ulrik Schmidt og Institutleder, byplanlægger Bill Erickson (London)

Strategien for omdannelsen tager udgangspunkt i en læsning af områdets forskellige ’forløb’, der alle binder naturligt til det omkringliggende København. Disse, i alt syv, identificerede forløb, indeholder hver en række stedspecifikke projekter, der genkomponerer status quo og omsætter visionen om flertydighed til virkelighed.

Ved at tænke i forløb og oplevelser ønsker teamet at skabe nye positive interaktioner mellem offentligt og privat. At skabe en selvforstærkende bymæssig dynamik.

Hvor de forskellige forløb og fortællinger krydser hinanden skabes nye oplevelsesmæssige intensiteter. På disse steder genfindes byens flertydighed: Det organiske, det svampede, det levende.

Hermed lægges grunden til et nyt bykort.

I mødestederne opstår behovet for fleksibilitet og her bør byrummet være åbent og skabe plads, rum og faciliteter for det foranderlige, det uoverskuelige og det komplekse. Så byen holdes levende.

Tænkning i forløb flytter fokus fra enkeltprojekter, til det at skabe nye funktionelle og kulturelle forbindelser i byen. Formålet med denne redefinering af byen er, at skabe mulighed for nye tilstande og mellemrum, som leder bevægelsen på mere uforudsigelig vis.

Det overordnede mål er at generere nye oplevelsesmæssige forløb i zonen, der komplementerer det eksisterende København, ved at tilbyde sine helt særlige kulturelle, miljømæssige og rumlige kvaliteter.

PROJEKTER

De syv forløb, der skal genetablere forbindelsen til resten af byen og skabe en ny oplevelsesøkonomi i Metropolzonen, er:

1. 8. marts: Fra Vesterbro til Middelalderbyen

Den første del af Vesterbrogade, der leder ned til Rådhuspladsen genskabes som ’8. marts gade’; et bredt fortov med grøn beplantning og lys. Air Italia bygningen ved Hovedbanegården rives ned til fordel for ny plads på Banegraven. Tivoli åbnes op mod resten af byrummet. På Rådhuspladsen favner metro udgangen byens centrale torv med et mediecenter.

2. Passagen: Fra vand til vand


H.C. Andersens Boulevard som internationalt strøg med flere træ rækker, færre spor, og mere plads til cyklister og gående. Vester Voldgade får en kanal, der fører vandet helt op til Rådhuspladsen og giver denne en tiltrængt ”rygrad”. Enkle pavilloner åbner op for mere handel og rekreativ brug af gadens nordlige forløb. Frederiksholms Kanal får solvarmede lysbænke, der markerer kanalens udløb mod havnefronten.

3. Tårnene: Fra station til station

Fra Vesterport til Hovedbanegården læses byens industrielle historie i banegraven. Denne forstærkes og fremhæves ved hjælp af gang- og opholdsbroer henover sporene hvorfra man kan opleve den parallelle underverden – lys, hastighed, transit. Ud af sporet vokser

hightech arkitektur i form af tårne, der byder på nye bæredygtige kommercielle muligheder. Højhuse i København bør styrke byens samlede fortælling. Baneterrænet kunne danne perfekt ramme for en genfortolkning af industrialismen i en ny virkelighed.

4. Kultur forbindelsen: Fra Kødbyen til Slotsholmen

En stærkere dialog imellem kulturinstitutioner og borgere skal stimuleres via en udvidet platform for kulturelle aktiviteter. Kunstindustrimuseet omkring Rudolph Berghs hospital som kultur producerende institution. En underjordisk have imellem Nationalmuseet og Glyptoteket via en ny Dantes Plads skaber et usynligt museumslink, mens dynamisk lys varier fokus og udtryk. Et internationalt high-end udstillingsrum over banegraven giver plads til komplekse udstillinger.

5. Søerne: Mellem Frederiksberg og indre by

Søerne skal opkvalificeres med en grøn cykel bro, der forbinder til Vesterport Station. Nyropsgade får en helt ny funktion med børnevenlige park elementer. En urban vand-botanisk have tilfører området en ny funktion som kulturdestination. Vandet spiller en central rolle med øer af lys, der giver området en særskilt identitet og skaber en intim stemning som afveksling fra det hektiske gadeliv.

6. Haverne: Den grønne forbindelse gennem byen

Haverne genetablerer det grønne bånd omkring indre by som det gamle fæstningsanlæg udgjorde. Via haverne kobler byen sig på vandet igen.

Det grønne bånd hylder stilhed i midten af byen med f.eks. Vandværksgrunden som opkvalificeret (terrasseret underjordisk)musikscene og offentlig park, en nænsom plan for Tivolis indre have og Politigården som offentligt rum. En cykel- og fodgængerbro over Tivoli åbner haven op foroven mens en ny facade til Tivoli åbner op i gadeniveau.

7. Ny Vesterbro: Forbinder Vesterbro med havnefronten

Et nyt bolig- og kulturkvarter anlægges på tværs af skinner og kontorer mellem Vesterbro og havnefronten. Samtidig bindes områdets industrielle, erhvervsmæssige og trafikale dynamik sammen på en ny måde. Havnen levendegøres og forbindes til amager.

<<<