gnb

Schul er i gang med arbejdet omkring en renovering af G.N.Brandts rosenhave i Hellerup.

Hellerup Strandpark er som værk betragtet placeret i den tidlige del af G.N. Brandts virke som landskabsarkitekt.

Den er skabt i perioden fra 1912 til 1918. Staudehaven som den første og rosenhaven som den sidste. De er anlagte i den periode, hvor Brandt ligeledes var bogproduktiv og skrev bøger om både stauder og roser (1914-15). Han havde før da tilbragt tid i bl.a. England og Tyskland i begyndelsen af århundredet og her stiftet bekendtskab med de nye holdninger til såvel planteanvendelse som havearkitektur. Da han yderligere var vokset op i lokalområdet som søn af handelsgartner P.C. Brandt i Ordrup og nevø til grundlæggeren af havebrugshøjskolen Vilvorde i Charlottenlund,
Stephan Nyeland, var han oplagt til først at blive tilknyttet kommunen som beplantningskonsulent og dernæst at indtræde i stillingen som kommunegartner i 1910.

<<<