Udvidelsen af Fotonik og placeringen af den nye bygning sker på et markant sted på Campus, og projektet skaber med sin fremtrædende position på bastionen, et nyt vartegn i den sydlige del af DTU. Mod parkeringsalléen skaber facaden et levende motiv, dramatisk skåret ind i de smukke skifervægge. Her er tale en landskabeligt set dramatisk placering.

Ved ankomsten til Fotonik via pladsen overfor B342 danner de veletablerede fyrretræsplantninger og hækfigurer ramme om et fint og mere dæmpet arkitektonisk rum, som ligeledes her, med lidt god vilje, kan lede tanken hen mod arketypiske skandinaviske landskaber.

Placeringen af byggeriet, skåret ind i skifervæggen, og med direkte udgang til et godt skærmet og lysåbent havemiljø forpligter. Der er potentiale for at skabe nogle væsentlige uderum, hvor Fotonik aktivt kobler sig på de meget fine eksisterende kvaliteter, der er at finde på stedet.

Skalaen er overskuelig, beplantningerne giver læ og den sydvendte orientering sikrer, at der store dele af året er basis for et aktivt udeliv.

Mod B342 og fyrretræspladsen etableres en indgang med trædæk, rampe og en integreret trappe. Materialerne og karakteren af indgangspartiet relaterer direkte til miljøet omkring kantinen og den fredelige plads foran kantinen.

Der lægges med forslaget vægt på, at der skabes mulighed for en god social platform, hvor institutterne knyttes tæt sammen omkring udemiljøet.
På sigt kan pladsen renoveres og bearbejdes, så arealet kommer til at fremstå homogent – både mht. detaljering, beplantninger og indretning af inventar.

Den nye taghave tænkes udformet som en stenhave – et såkaldt lapidarium – med stramt organiserede skifersten, genbrugt fra støttemure og suppleret med irregulære granitmaterialer fra DTU’s depot. Som en parafrase over placeringen på den fremskudte position refererer taghaven til sparsomt bevoksede klippefremspring.

Rundt om det centralt placerede lapidarium, lægges en flisebelægning med store betonmoduler. Ud over at være en praktisk foranstaltning for gående trafik og drift af arealerne, skaber kontrasten mellem den arkitektonisk stramme betonflade, og den mere oplevelsesrige stenhave, et klart velorganiseret udtryk. Tanken er, at haven  med sin kontrastrige organisering mellem fliser og stenhave, kan tåle at holdes med et ganske lavt plejeniveau, uden at virke misligholdt.

Plantningerne i lapidariet udgøres primært af lave mosser, græsser og enkelt buske. Der skal nedlægges siveslanger og afstemmes med drift i forhold til hensigtsmæssig pleje.

Der påtænkes anbragt en serie lave plinte, udført som de eksisterende støttemure. Disse er med til at møblere rummet og danne ryg til nogle af de lidt større muldopbygninger, hvor buske kan etableres.

<<<