Foto: Rasmus Koch Studio

Skive Kommune planlægger at lade gasbiler overtage en del af kørslen i fx hjemmeplejen og administrationen. Skive Kommune og HMN Naturgas er gået sammen om at udnytte gas til transport og etablerer den første offentligt tilgængelige gastankstation i Danmark midt i Skive.

Skive Kommunes og HMN Naturgas’ gasbiler bliver et synligt bevis på Skives satsning på gas og på at være CO2-neutral i 2029. Det samme bliver landets første offentligt tilgængelige gastankstation centralt placeret i Skive by, hvor man kan tanke gas på bilen på alle tider af døgnet.

Til at begynde med vil tankstationen have naturgas i standerne, men når der om få år bliver produceret opgraderet biogas i Skive Kommune, er det hensigten, at kunderne skal kunne tanke biogas på bilen. Skive Kommune og HMN Naturgas har projektet klar og er i fuld gang med de mange praktiske forberedelser og opgaver, som skal løses, før tankstationen er en realitet.

Kilde: http://hmn.naturgas.dk

SUPERFLEX har udviklet koncept for The Bank, og i samarbejde med Schul Landskabsarkitekter realiseret et nyt offentligt tilgængeligt byrum på 7.000 m2 centralt placeret i Sharjah , i de Arabiske Emirater. Projektet er en del af den store Biennale, der åbnede 13. marts 2013.

Bank Road er transformeret fra et trafikalt belastet byrum til en ny oplevelsesrig park med elementer fra forskellige emigrant kulturer og er opstået som en videreudvikling af SUPERFLEX projekt, Superkilen, på Nørrebro. Det nye byrum bygges op som en stiliseret ørken udført i asfalt. Den fastfrossede ørkentopografi støder op til det nyligt renoverede ørkenslot og strækker sig mod havnen i Sharjah.

Fra første dag er området blevet en vigtig mødeplads for familier og hvilested for arbejdere i området og naboer til pladsen.

Kunstbygningen Filosoffen skal åbnes mod Odense Å, så der trækkes flere besøgende ind fra området. Realdania og Odense Kommune har indgået aftale om, at udvikle Kunstbygningen og arealet ned mod åen.

Kunstbygningen Filosoffen, som er et mindre udstillingssted for billedkunst, skal have mere ud af sin beliggenhed – lige ved åen, Odense Aafart og nær byens centrale latinerkvarter. Derfor er Realdania og Odense Kommune gået sammen om at udvikle området omkring Kunstbygningen.

Mere…

Omdisponering af udearealer: Det væsentligste mål for det nye anlæg er, at virke selvfølgeligt og velintegreret som et naturligt knudepunkt mellem byen og Munke Mose. Hensigten er at få skabt sammenhæng på tværs af åen og dermed et mentalt større, samlet by- og landskabsrum på kanten af det centrale Odense.

Belægninger – materialeforhold

Områdets granitbelægninger genanvendes og skaber grundsproget, som et klassisk og velkendt materiale i parkmæssig sammenhæng. Dette materiale har yderligere den fordel, at stenene sikrer en større færdselssikkerhed i de fugtige perioder, da disse bliver mindre glatte ved den udsatte placering tæt ved vandet. Byens velkendte teglklinke føres igennem på fortovet og en smuk materialemæssig overgang sikres med en stribe sort basalt, der kendes fra det nuværende trappeanlæg ved åen. Denne mørke sten fungerer som en god formidler mellem de noget artsforskellige materialer; gul klinke og varieret granit.

Cykelstien udføres i jetbrændte granitsten og pladsen i stokhuggede og kløvede af samme oprindelse, iblandet genanvendt materiale fra stedet. Den kløvede sten trækkes stedvist over cykelstien som fartdæmpende materiale.

Trappeanlægget

Trappeanlægget udføres i samme proportioner og materialer som anlægget på åens modsatte side. Derudover integreres de eksisterende træer i trappeanlægget og der udbygges med lidt flere bede og muligheden for indplantning af et par supplerende træer, således at der skærmes yderligere for vind og mod trafikken omkring opholdspladsen.

Fra dommerbetænkningen:

“Landskabet mellem Filosoffen og åen udlægges i et slynget brostensmønster, som fint fortolker åens slyngninger samt på meget overbevisende måde strukturerer cykelstiens trassé i et shared space gennem et diskret belægningsskift.

Området mod Filosofgangen og mod åen bindes fint sammen i en samlet belægning. Overgangen mellem byens fortov og pladsens materialer synes veludført og med et meget robust materialevalg med fint genbrug af eksisterende belægning og med lave driftsomkostninger. Siddepladserne ved trapperne mod åen formidler fint terrænspring og danner godt opholdsrum mod åen.”

Et nyt sceneri – landskabet tager over
Vores kyster rummer en række helt unikke landskabstyper. Floraen har omhyggeligt tilpasset sig de krævende og mangeartede vækstbetingelser der findes ved havet. Her opstår særligt dynamiske plantesamfund, hvor saltindhold, flod & ebbe, sumpområder og ekstrem næringsfattig jord på hver sin måde tydeligt indvirker på arternes morfologiske udtryk og farveskala.
Denne diversitet bringes i projektet i spil som grundsprog og tilvejebringelse af en landskabelig oplevelsesrigdom samt styrket fortælling om mødet mellem kulturen og naturen.

I den store skala brydes den tætte beplantning i klitterne og de monokulturelle flader rundt om Arken; der lysnes mod kysten, udtyndes i de tætte krat, suppleres med nye planterarter, formgives i klitterne og sættes gang i en udvikling mod et artsrigt og mere imødekommende landskab, der skaber konkret og mental kontakt museet, lagunen og havet.
Mod byen og havnen skærmes med en kystnær skovtype. Denne fortætning omkring ankomstsituationen er endvidere med til at holde på spændingen og skabe vekslende scenografier, så ankomsten til Arken ikke blotlægges uhindret på en gang, men først langsomt åbnes op, via en let tilbagetrukket parkering og bearbejde stiforløb der glider gennem de nye oplevelsesrige plantninger.
I den tætte skala ved museet, skabes en art botanisk have, der bygger på planternes genius loci. Beplantningerne etableres omhyggeligt med ”rette plante til rette sted” så plantesamfundet hviler i sig selv og samtidigt skaber en facetteret og oplevelsesrig vandring gennem karakteristiske typologier fra den danske kyst. Kunstens Ø bliver ramme om – en have uden dyrkning – et varieret sanseligt rum, der botanisk bygger på omhyggelig tilpasning til stedets jordbund og mikroklima.
Belægninger, opholdsflader og stisystemer omgives af en artsrig beplantning, der her finder plads i revner, kiler og mellemrum. Landskabet har indfundet sig og nærmer sig museet – naturen tager over.

Schul Landskabsarkitekter skal med Rambøll og Primus forestå udarbejdelsen af et nyt ankomstmiljø og sikre en forbedret oplevelses mulighed omkring Råbjerg Mose i Nordjylland.

Rimmer og dopper
Mosen består af nord-syd-gående, sandede, lave strandvolde med ca. 50 meter brede, mellemliggende, forsumpede lavninger der breder sig ud i vifteform nordvest for Frederikshavn. Det særprægede landskab er skabt af havets dynamik, og hhv. strandvolde og lavninger kaldes rimmer og dopper.

Det såkaldte ‘rimme-doppe-landskab’ er i geologisk forstand særegent og meget velbevaret i Råbjerg Mose. De store højdeforskelle mellem hhv. rimmer og dopper og de våde lavninger gør dog mosen vanskelig at færdes i for almindelige besøgende. Råbjerg Mose er derfor som besøgsmål forbeholdt særligt biologi-interesserede og er relativt ukendt i den brede befolkning. Beliggende tæt på større turismecentre og med sit helt særlige landskabelige udtryk har Råbjerg Mose dog et potentiale, som dette initiativ skal bidrage til at forløse.

Nyt initiativ skaber adgang
I Råbjerg Mose skabes ankomstfaciliteter og et forløb gennem mosen, der synliggør og understreger mosens særlige landskabelige karakter.  Med indgrebet tilgængeliggøres mosen for et nyt publikum, men indsatsen vil også være med til at styre de besøgendes bevægelse i området til gavn for naturkvaliteterne på stedet og ikke mindst alle de besøgende, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med dette ganske særlige sted.

(http://www.stedet-taeller.dk)

Rørbæk og Møller arkitekter har vundet rammeaftalen for arkitektydelser til Danmarks Tekniske Universitet – DTU.
SCHUL er landskabsarkitekter på opgaven. Aftalen løber frem til sommeren 2016. Vi glæder os meget til at udvide det samarbejde vi allerede har på DTU Life Science og Bio Engineering samt DTU Kemi.DTUs enorme campus er en af magneterne for livet i forstæderne nord for København. Den er arbejdsplads og studiemiljø for rigtig mange mennesker, der til daglig nyder godt af placeringen i “det grønne område”. Bygningsanlægget blev planlagt og opført i årene 1959-1976 med Eva og Nils Koppel som arkitekter og Edith og Ole Nørgaard som landskabsarkitekter.

I anden fase blev landskabsbehandling rost med bl.a. følgende ord. ”udearealerne (…) fremstår som et sammenhængende areal, men med forskellige zoner med varierende grader af tryghed og udfordringer for forskellige aldersgrupper. (…) Der er fine relationer til byen med kig til Bodenhoffs Plads ved hovedindgangen. (…) haven fremstår som et sammenhængende uderum, hvor der er rig mulighed for at fastholde grundens naturkvaliteter mod kanalen. Cobe vandt den samlede arkitektkonkurrence.

COWI, Christensen & Co Arkitekter, Rørbæk & Møller Arkitekter, Wessberg Rådgivende Ingeniører og Schul Landskabsarkitekter har vundet opgaven med at bygge nye faciliteter til Danmarks Tekniske Universitet. Et projekt, der samlet set, løber op i 1,2 mia. kroner.

Havforskere, fødevareforskere og veterinærforskere kan glæde sig til at flytte ind i nye faciliteter, når Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samler Aqua, Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet på Lyngby Campus.

Til formålet vil DTU modernisere cirka 10.000m² eksisterende bygninger, bygge cirka 30.000 m² nye bygninger og skabe nye udendørs arealer. COWI er totalrådgiver på opgaven med Christensen og Co Arkitekter, Rørbæk & Møller Arkitekter, Wessberg Rådgivende Ingeniører og Schul Landskabsarkitekter som underrådgivere.

En social dynamo
Forskere og studerende fra de tre institutter kan yderligere glæde sig over, at de kan flytte ind i et byggeri, der skal fungere som en social dynamo. Formålet er at skabe synergi mellem de tre institutter gennem et levende miljø, der fremmer netværksdannelse både internt i forskningsmiljøerne og på tværs af dem.

Arkitekturen bliver åben, hvilket vil gøre det nemt for brugerne at se, hvad der foregår både inde og ude. Det understøtter fornemmelsen af at være del af et levende og aktivt miljø. Broer mellem bygningerne, og adgangsveje, som krydser laboratoriegangene, gør, at alle uundgåeligt vil krydse hinanden hyppigt på tværs af institutter, fag og funktioner.

Det visionære byggeri får adresse på DTU’s Campus i Lyngby på det område, som DTU kalder for “2. kvadrant”. Når byggeriet er færdigt, vil det danne ramme om cirka 750 arbejdspladser.

Kemitorvet er med forslaget tænkt som en plads,der i sin indretning forener en fleksibel ramme medet klart arkitektonisk udtryk. Pladsen brydes i etenkelt ”krakeleret” mønster af krydsendebelægningslinjer der fysisk og symbolsk trækkerstræderne gennem Kvadrant 2 henover Kemi-pladsen.De enkelte felter mellem linjernetænkes udført af diskret varierende tonede og in-situ støbte flader vekslende med grusflader, evt. med store flader af natursten.

Pladsens delflader tænkes endvidere udført med svagt skrånende opholdsflader og hævede kanter som sikrer dynamik i rummet og indlejret i et enkelt arkitektonisk greb inspirerer til fysisk udfoldelse. På den måde bliver gennemstrømningen og cykel-/gangbevægelserne i området selve skelettet for Kemipladsen.

Instituttorvene

BIOVAF rummer blandt andet væsentlige instituttorve ved hovedindgangene. Det mest iøjefaldende knytter sig til kantinen og tjener som både ”entré” for BIOVAF, idet det strækker sig ud på pladsen og markerer indgangen. Indretningen skaber, som en integreret del af designet naturligt indlejrede nicher med gode muligheder for at indtage sin frokost og samles i uformelle studiegrupper. De mere koncentrerede studiearbejdspladser i det fri finder sted under mere rolige rammer.

Stræderne og de grønne korridorer Stræderne er skelettet i Kvadrant 2 og knytter området naturligt til det omgivende Campus. Derfor er materialevalget også præget af indslag af klassiske materialer som chaussesten og granitbånd. En god tilgængelighed sikres ved at benytte jetbrændte materialer i de væsentlige bevægelsesforløb. Mellem BIOVAF og de eksisterende bygninger opstår nogle enestående grønne stræder/ korridorer. Disse behandles som markant grønne rum. Temaet understreges af, at belægningen fortandes fra den tætte brugsflade nær bygningerne ud i de grønne. Nærmest som om naturen ”har magten” trævles belægningen op i overgangszonen, og det grønne skyder op mellem belægningsbåndene. Det samme motiv – og de samme materialer – trækkes med ind i BIOVAF således, at beplantningen og naturen tydeligt indgår som bund og tema i det nye byggeri. Planteteknisk vil de indendørs arealer kunne tilplantes med lave bregner, epifytter og andre skyggetålende og tolerante planter, der udtryksmæssigt bevarer forbindelsen til skoven udenfor.

Etableringen af Bornholms Rådhus er et projekt, der skaber rammer for mødet mellem borgere og medarbejdere, gæster og det officielle Bornholm. Et unikt projekt med søgen efter en arkitektur og et organisationsmiljø, som understøtter høje ambitioner.

Bornholms Rådhus skal både understøtte organisationens fleksibilitet, udvikling og nytænkning og blive en bygning, som er på forkant med funktionalitet, adgangsforhold, teknologi, miljø og energi.

Det væsentligste succeskriterie for Bornholms Rådhus er, når politikere, ansatte, borgere, erhvervsvirksomheder kan se sig selv i de nye rammer.

Der bør tænkes grønt og bæredygtigt i konstruktioner, aptering, installationer samt materialeanvendelse og mulige alternative energiløsninger (f.eks. naturlig ventilation, udnyttelse af overskudsvarme fra servere og belysninger, solceller, afledning og anvendelse af regnvand m.m.).

Tegnestuen har i samarbejde med Dansk Bygningsarv udarbejdet helhedsplan for havnen og forbindelsen til bymidten i Nykøbing Mors.

Helhedsplanen beskriver en række gennemprøvede metoder til hvordan man i planlægningsmæssig sammenhæng udvikler en levende by med et imødekommende udtryk. Sigtet er at skabe en oplevelse af byen som imødekommende og “plastisk” hvor medejerskab til byens rum, gennem positiv brugerinvolvering, skaber en selvforstærkende proces og et dynamisk bymiljø.