Landskabsarkitekt med projekteringserfaring og stærke designreferencer søges til projektansættelse. Vi har brug for en person der arbejder selvstændigt og har mod på at knokle for gode resultater og langtidsholdbare landskabsrum. En god afslutter, en der kan holde overblikket og en person som ikke er uvant med kommunale procedurer og bygherrekrav. Samtidig vil stillingen rumme mulighed for udfordrende designopgaver. Evner indenfor illustrering og beskrivelse er derfor en del af jobbeskrivelsen. Gode 3D kundskaber en fordel.

Arbejdstiden kan være mellem 21 timer og fuld tid med mulighed for personlig tilrettelæggelse. Opstart omgående eller fra 1. juni. Stillingen giver mulighed for forlængelse.

Ansøgning i form af pdf med referencer til post@schul.dk. Maks 10 sider. Skriv ANSØGNING i emnefeltet. Vi glæder os…

COWI, Christensen & Co Arkitekter, Rørbæk & Møller Arkitekter, Wessberg Rådgivende Ingeniører og Schul Landskabsarkitekter har vundet opgaven med at bygge nye faciliteter til Danmarks Tekniske Universitet. Et projekt, der samlet set, løber op i 1,2 mia. kroner.

Havforskere, fødevareforskere og veterinærforskere kan glæde sig til at flytte ind i nye faciliteter, når Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samler Aqua, Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet på Lyngby Campus.

Til formålet vil DTU modernisere cirka 10.000m² eksisterende bygninger, bygge cirka 30.000 m² nye bygninger og skabe nye udendørs arealer. COWI er totalrådgiver på opgaven med Christensen og Co Arkitekter, Rørbæk & Møller Arkitekter, Wessberg Rådgivende Ingeniører og Schul Landskabsarkitekter som underrådgivere.

En social dynamo
Forskere og studerende fra de tre institutter kan yderligere glæde sig over, at de kan flytte ind i et byggeri, der skal fungere som en social dynamo. Formålet er at skabe synergi mellem de tre institutter gennem et levende miljø, der fremmer netværksdannelse både internt i forskningsmiljøerne og på tværs af dem.

Arkitekturen bliver åben, hvilket vil gøre det nemt for brugerne at se, hvad der foregår både inde og ude. Det understøtter fornemmelsen af at være del af et levende og aktivt miljø. Broer mellem bygningerne, og adgangsveje, som krydser laboratoriegangene, gør, at alle uundgåeligt vil krydse hinanden hyppigt på tværs af institutter, fag og funktioner.

Det visionære byggeri får adresse på DTU’s Campus i Lyngby på det område, som DTU kalder for “2. kvadrant”. Når byggeriet er færdigt, vil det danne ramme om cirka 750 arbejdspladser.

Kemitorvet er med forslaget tænkt som en plads,der i sin indretning forener en fleksibel ramme medet klart arkitektonisk udtryk. Pladsen brydes i etenkelt ”krakeleret” mønster af krydsendebelægningslinjer der fysisk og symbolsk trækkerstræderne gennem Kvadrant 2 henover Kemi-pladsen.De enkelte felter mellem linjernetænkes udført af diskret varierende tonede og in-situ støbte flader vekslende med grusflader, evt. med store flader af natursten.

Pladsens delflader tænkes endvidere udført med svagt skrånende opholdsflader og hævede kanter som sikrer dynamik i rummet og indlejret i et enkelt arkitektonisk greb inspirerer til fysisk udfoldelse. På den måde bliver gennemstrømningen og cykel-/gangbevægelserne i området selve skelettet for Kemipladsen.

Instituttorvene

BIOVAF rummer blandt andet væsentlige instituttorve ved hovedindgangene. Det mest iøjefaldende knytter sig til kantinen og tjener som både ”entré” for BIOVAF, idet det strækker sig ud på pladsen og markerer indgangen. Indretningen skaber, som en integreret del af designet naturligt indlejrede nicher med gode muligheder for at indtage sin frokost og samles i uformelle studiegrupper. De mere koncentrerede studiearbejdspladser i det fri finder sted under mere rolige rammer.

Stræderne og de grønne korridorer Stræderne er skelettet i Kvadrant 2 og knytter området naturligt til det omgivende Campus. Derfor er materialevalget også præget af indslag af klassiske materialer som chaussesten og granitbånd. En god tilgængelighed sikres ved at benytte jetbrændte materialer i de væsentlige bevægelsesforløb. Mellem BIOVAF og de eksisterende bygninger opstår nogle enestående grønne stræder/ korridorer. Disse behandles som markant grønne rum. Temaet understreges af, at belægningen fortandes fra den tætte brugsflade nær bygningerne ud i de grønne. Nærmest som om naturen ”har magten” trævles belægningen op i overgangszonen, og det grønne skyder op mellem belægningsbåndene. Det samme motiv – og de samme materialer – trækkes med ind i BIOVAF således, at beplantningen og naturen tydeligt indgår som bund og tema i det nye byggeri. Planteteknisk vil de indendørs arealer kunne tilplantes med lave bregner, epifytter og andre skyggetålende og tolerante planter, der udtryksmæssigt bevarer forbindelsen til skoven udenfor.

Etableringen af Bornholms Rådhus er et projekt, der skaber rammer for mødet mellem borgere og medarbejdere, gæster og det officielle Bornholm. Et unikt projekt med søgen efter en arkitektur og et organisationsmiljø, som understøtter høje ambitioner.

Bornholms Rådhus skal både understøtte organisationens fleksibilitet, udvikling og nytænkning og blive en bygning, som er på forkant med funktionalitet, adgangsforhold, teknologi, miljø og energi.

Det væsentligste succeskriterie for Bornholms Rådhus er, når politikere, ansatte, borgere, erhvervsvirksomheder kan se sig selv i de nye rammer.

Der bør tænkes grønt og bæredygtigt i konstruktioner, aptering, installationer samt materialeanvendelse og mulige alternative energiløsninger (f.eks. naturlig ventilation, udnyttelse af overskudsvarme fra servere og belysninger, solceller, afledning og anvendelse af regnvand m.m.).

Tegnestuen har i samarbejde med Dansk Bygningsarv udarbejdet helhedsplan for havnen og forbindelsen til bymidten i Nykøbing Mors.

Helhedsplanen beskriver en række gennemprøvede metoder til hvordan man i planlægningsmæssig sammenhæng udvikler en levende by med et imødekommende udtryk. Sigtet er at skabe en oplevelse af byen som imødekommende og “plastisk” hvor medejerskab til byens rum, gennem positiv brugerinvolvering, skaber en selvforstærkende proces og et dynamisk bymiljø.

“Projektforslag skal give et bud på såvel spændende arkitektur og landskabelig bearbejdning af udearealer, som tilsammen integrerer og underbygger de gode ude – inde relationer for beboerne, og som i sin helhedsløsning sikrer en tilknytning til kvarteret og dets byliv. Forslaget skal være nyskabende med innovative løsninger, der udfordrer de traditionelle grænser for et plejecenterbyggeri, og hvor den funktionelle indretning, logistik og velfærdsteknologi vil danne de mest optimale rammer for beboerne, deres pårørende og medarbejdere.
Projektet omfatter opførelse af ca. 38.500 nye m2 (inkl. kælder) på den 22.783 m2 store matrikel, og bør rumme flere forskellige boligtyper med tilhørende fællesrum og servicearealer, samt muligheden for indarbejdelse af et offentligt parkeringsanlæg og institutionsbyggeri, som i dag også findes på ejendommen…”
Citat fra udbudsbeskrivelsen

Tegnestuen har modtaget den store Landskabspris for sit arbejde med Billedhuggerhaven på Kunstakademiet i København.  Læs mere…

Pressemedelelse:

Midlertidig og historisk frodighed

Under temaet frodighed gives Landskabsprisen 2011s store pris til Jane Schul og Schul Landskabsarkitekter for arbejdet med Billedhuggerhaven…

Det vigtigste er at det gror

Efter et langt interview om hele hans livs produktion af frodige projekter, spurgte journalisten C. Th. Sørensen: ”Hvad er så det vigtigste, i Deres mange projekter”. Efter en pause, svarede C. Th. Sørensen meget bestemt: ”at det gror”. Netop planters vækst i stor og lille skala, er udgangspunktet for at kunne skabe et frodigt udtryk, hvor planterne udtrykker overvældende livskraft på uventede steder, og det er det årets Landskabspris gives for.

Integration og historie

Årets Landskabspris er delt i en stor og en lille pris. Den store pris på 40.000 kr. går til Jane Schul og Schul Landskabsarkitekter for det særlige plantekendskab og forståelsen for sammenhængen mellem de biologiske forhold, planter og drift, der sammen med prioriteringen af de historiske elementer, har genskabt Billedhuggerhaven som en grøn oase midt i byen. Oasen der både fortæller om historien og rummer Kunstakademiets Billedhuggerskole funktioner. Den lille pris på 10.000 kr. går til Schönherr og Århus Festuge der med projektet ”Med skoven som nabo” på Store Torv understregede at det bedste naboskab er integration.

Baggrundsinformation

Dansk Landskabspris 2011uddeles under temaet ”Frodighed” og har til hensigt at sætte fokus på landskabsarkitekturen og forvaltningen af landskabet i både by og land. Prisen giver mulighed for at kunne hædre personer, der gør et ekstraordinært arbejde inden for faget, og med det afsæt er med til at videreudvikle faget i dets fulde bredde.

Landskabsprisen skal hvert år omhandle et nyt tema – i år er temaet ’frodighed’. Ved indkaldelse af indstillinger til prisen, blev temaet beskrevet som ” projekter, der i særlig grad viser landskabsarkitektfagets fornemmelse for planter i vækst i den store eller lille skala.  Frodighed er ikke bare når planterne gror, det er også når planterne udtrykker en overvældende livskraft på uventede steder som oasen i ørkenen, lommeparken på stenbroen, skoven på terrassen og slyngplanterne på huset. Det grønne i det grå, med den magi og det stof, der giver særlige oplevelser for alle.

Prisen er skabt i et samarbejde mellem DL, Danske Landskabsarkitekter, KPN, Kommunale Park- og Naturforvaltere samt PLR, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd. Dansk Landskabspris 2010’s prisjury består af billedhuggeren Sophia Kalkau, billedkunstneren og fotografen Mads Gamdrup, landskabsarkitekt MDL. Lars Poulsen, landskabsarkitekt MDL. Charlotte Horn samt landskabsarkitekt MAA. MDL. Jacob Fischer.

Kort om haven

Billedhuggerhaven på Kunstakademiet har gennemgået flere forandringer i såvel størrelse som brugsmæssig sammenhæng. Fra at være slotshave med akser, skulpturer, dam og grotte for det gamle Charlottenborg, til at være botanisk have for Universitetet fra 1778 til 1877, har haven det seneste århundrede fungeret som billedhuggerhave for Billedhuggerskolen.

I 2001 gennemførte vi, med støtte fra Ny Carlsberg Fondet og i samarbejde med Professor Morten Stræde og arkitekterne Fogh & Følner, en renovering af haven, så den både funktionelt og ndholdsmæssigt kunne opfylde nutidens krav.

(Foto: Kim Clausen)

For Århus Kommune har tegnestuen tegnet en 170 m lang stibro. Broen er opsat i Hjortshøj over Grenåbanen, som sikker forbindelse mellem bydele og skoledistrikter. Projekteringen er foretaget i samarbejde med Viggo Madsen Ingeniører og entreprisen gennemført af Per Aarsleff A/S. Broen blev indviet ultimo august 2011.

Sønderborg Kommune har udviklet et program, som på sigt kan medvirke til at udvikle et både varierende, sammenhængende og aktivt kulturmiljø langs kysten. Rambla Sønderborg er udset til at blive ramme og scene hvor events, sport, kunstprojekter og natur udgør et attraktivt kulturmiljø. Tegnestuen skal medvirke til at etablere første fase af dette projekt.

Det ligger naturligt for, at et projekt af den karakter og størrelse, udvikles over tid og i etaper, dels afstemt efter de tilgængelige ressourcer – men også for at sikre en gradvis modning, et godt medejerskab og fastholde nysgerrigheden blandt byens befolkning og tilrejsende gæster.

For at understøtte de overordnede målsætninger omkring forankring til stedet, vil de første anlægselementer og designs bygge på robusthed og enkelhed ud fra en 3-strenget idé, som giver mulighed for en langsigtet udviklings strategi.

Plantninger og rum med forbindelse til landskabet:

Samspillet mellem strand, rambla og en attraktiv beplantning kan skabe en varieret og imødekommende strandpromenade. Plantningerne tager udgangspunkt i det kystnære klima og inspirationen kommer fra naturens dynamiske plantesamfund.

Genkendelige basiselementer forbinder rambla strækningen med et enkelt grundsprog Træ, sten og kystens kulturudtryk bruges som inspiration til et sammenhængende formsprog, der giver gode forbindelser mellem ramblaen, omgivelserne og landskabet og kan udgøre et legende og labyrintisk forløb, som sikrer god fleksibilitet i en fremtidig udvikling af området

Aktiviteter, leg og læring integreret i de grønne pletter Ramblaen kan blive en rute som føjer sig i landskabet i et harmonisk integreret design og byder på en ny oplevelse hvor aktiv leg naturligt fletter sig ind i det daglige gøremål; det bedste incitament for en sund livsstil. Læring og bevægelse kan naturligt smelte sammen og skolerne få et nyt udflugstmål

’Pulsens Landskab’

Med Pulsens udearealer skabes en klar landskabelig identitet der vil virke som et pejlemærke i området. Landskabet rummer en oplevelsesrigdom i detaljen, der gør at man konstant drages mod nye oplevelser, udfordringer og eventyr – i et bevægelses flow – hvor alle aldersgrupper og begge køn tilgodeses. Et ægte multifunktionelt område.

Landskabet
Udformningen af landskabet omkring multihuset er skabt som et sammenhængende udtryk i interaktion med bygningens bølgede formsprog. Taglinjens bevægelser reflekteres ud i terrænbearbejdningen, der som pulsslag, skaber både rumligheder og udfordringer langs løberuten.

Indpasningen af faciliteter på grunden forholder sig til de karakteristiske vestenvindspåvirkede læhegn der præger hjertet af Salling. Derved imødekommes ønsket om at bibeholde de fire eksisterende hegn. Dette suppleres af nye hegn, der styrker den lokale landskabs typografi yderligere. Landskabet bearbejdes omkring de nye boldbaner, så er skabes et varieret terræn der kan benyttes aktivt i udformningen af hjerteruten.

Ankomsten
Indkørselsvejen til hhv. Aktivitetscenteret, Wellness og sportscenteret anlægges fra Nyholmsvej, med parkering rundt om hallen. Dermed kan Stadionvejen helt lukkes for gennemkørende trafik, med undtagelse af en cykel-gangsti. Her findes ligeledes en vendeplads for biler og busser, samt 2 parkeringspladser for busser og 2 opladere til elbiler.                                 

Der anlægges en vej til husets sydøstlige indgang fra Skivevejen, denne er primært for brugerne af sundhedshuset. Således er der en let og direkte tilgang til husets faciliteter. Parkeringen er placeret i det ’naturligt’ fremkommet indhak ca. 100m fra husets indgang, hvilket friholder sigtelinjen ud over landskabet mod syd. Der er mulighed for handicap- og korttidsparkering i området nærmest indgangen.