DTU

Dato: 23.04.2012Institutioner, Nyheder

COWI, Christensen & Co Arkitekter, Rørbæk & Møller Arkitekter, Wessberg Rådgivende Ingeniører og Schul Landskabsarkitekter har vundet opgaven med at bygge nye faciliteter til Danmarks Tekniske Universitet. Et projekt, der samlet set, løber op i 1,2 mia. kroner.

Havforskere, fødevareforskere og veterinærforskere kan glæde sig til at flytte ind i nye faciliteter, når Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samler Aqua, Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet på Lyngby Campus.

Til formålet vil DTU modernisere cirka 10.000m² eksisterende bygninger, bygge cirka 30.000 m² nye bygninger og skabe nye udendørs arealer. COWI er totalrådgiver på opgaven med Christensen og Co Arkitekter, Rørbæk & Møller Arkitekter, Wessberg Rådgivende Ingeniører og Schul Landskabsarkitekter som underrådgivere.

En social dynamo
Forskere og studerende fra de tre institutter kan yderligere glæde sig over, at de kan flytte ind i et byggeri, der skal fungere som en social dynamo. Formålet er at skabe synergi mellem de tre institutter gennem et levende miljø, der fremmer netværksdannelse både internt i forskningsmiljøerne og på tværs af dem.

Arkitekturen bliver åben, hvilket vil gøre det nemt for brugerne at se, hvad der foregår både inde og ude. Det understøtter fornemmelsen af at være del af et levende og aktivt miljø. Broer mellem bygningerne, og adgangsveje, som krydser laboratoriegangene, gør, at alle uundgåeligt vil krydse hinanden hyppigt på tværs af institutter, fag og funktioner.

Det visionære byggeri får adresse på DTU’s Campus i Lyngby på det område, som DTU kalder for “2. kvadrant”. Når byggeriet er færdigt, vil det danne ramme om cirka 750 arbejdspladser.

Forslagets landskabsbehandling bygger på ideenom at skabe et stærkt netværk af grønne stræder,som knytter udearealer og de indre institutmiljøersammen som et hele gennem en harmonisk vægtningmellem det fritvoksende og det strukturelle,helt ned i detaljen.Både belægninger og plantevalg knytter til DTU’seksisterende materialer og landskabskarakter.Klassiske naturmaterialer, granit og landskabstræerskaber høj stoflighed og et stærkt netværk gennemBIOVAF og ud i omgivelserne. Kombinationen afden ”vilde natur” og det stramme byggeri skaberen vigtig spænding og har givet sprog til landskabsplanen.Naturen får mulighed for at skyde frem overalt.Som et tema for bebyggelsen lander BIOVAF i etmagtfuldt landskab der får lov til at træde frem afslidser i belægningen såvel inde som ude. Landskabettrækkes således ind i BIOVAF. Markantegrønne stræder mellem BIOVAF og de eksisterendebebyggelser udføres med en umærkelig overgangmellem befæstet og beplantet, hvor belægningenmomentvis ”trævles op” og mængder af slidsermed grønt gradvis intensiveres ind mod den frodigemidterakse. Disse grønne bånd, beplantes medvarierende typer af robuste bunddækkeplanter, såder opstår en dynamisk bevægelse gennem rummetog samlet en stærk grøn identitet, der kan tålefærdsel på kryds og tværs.Spor af hævede granitplinte, indordnet belægningsrytmen,hæver sig stedvis og danner mulighedfor uformelt ophold og fysiske aktiviteter.Disse frodige stræder mødes af ideen om et Kemitorvmed en helt særlig identitet, hvor mønstret ogden ”kantede” topografi giver inspiration til bådefysisk og social aktivitet. Et væsentligt identitetsbærendecampusrum for hele DTU, som med sinebrydninger er organiseret – og lige egnet til -aktiviteter for både større forsamlinger samtmindre grupper og den enkelte studerende.

Kemitorvet er med forslaget tænkt som en plads,der i sin indretning forener en fleksibel ramme medet klart arkitektonisk udtryk. Pladsen brydes i etenkelt ”krakeleret” mønster af krydsendebelægningslinjer der fysisk og symbolsk trækkerstræderne gennem Kvadrant 2 henover Kemi-pladsen.De enkelte felter mellem linjernetænkes udført af diskret varierende tonede og in-situ støbte flader vekslende med grusflader, evt. med store flader af natursten.

Pladsens delflader tænkes endvidere udført med svagt skrånende opholdsflader og hævede kanter som sikrer dynamik i rummet og indlejret i et enkelt arkitektonisk greb inspirerer til fysisk udfoldelse. På den måde bliver gennemstrømningen og cykel-/gangbevægelserne i området selve skelettet for Kemipladsen.

Instituttorvene

BIOVAF rummer blandt andet væsentlige instituttorve ved hovedindgangene. Det mest iøjefaldende knytter sig til kantinen og tjener som både ”entré” for BIOVAF, idet det strækker sig ud på pladsen og markerer indgangen. Indretningen skaber, som en integreret del af designet naturligt indlejrede nicher med gode muligheder for at indtage sin frokost og samles i uformelle studiegrupper. De mere koncentrerede studiearbejdspladser i det fri finder sted under mere rolige rammer.

Stræderne og de grønne korridorer Stræderne er skelettet i Kvadrant 2 og knytter området naturligt til det omgivende Campus. Derfor er materialevalget også præget af indslag af klassiske materialer som chaussesten og granitbånd. En god tilgængelighed sikres ved at benytte jetbrændte materialer i de væsentlige bevægelsesforløb. Mellem BIOVAF og de eksisterende bygninger opstår nogle enestående grønne stræder/ korridorer. Disse behandles som markant grønne rum. Temaet understreges af, at belægningen fortandes fra den tætte brugsflade nær bygningerne ud i de grønne. Nærmest som om naturen ”har magten” trævles belægningen op i overgangszonen, og det grønne skyder op mellem belægningsbåndene. Det samme motiv – og de samme materialer – trækkes med ind i BIOVAF således, at beplantningen og naturen tydeligt indgår som bund og tema i det nye byggeri. Planteteknisk vil de indendørs arealer kunne tilplantes med lave bregner, epifytter og andre skyggetålende og tolerante planter, der udtryksmæssigt bevarer forbindelsen til skoven udenfor.

<<<